Bytte / retur

Fortrydelsesret / returnering

Hos Ur Specialisten har du 30 dages returret, så du med ro i sindet kan finde et flot ur til en du holder af. Uret leveres i en flot gaveæske og der medfølger en gratis returlabel ved køb over 500 kr.

Vi ønsker selvfølgelig at du skal være tilfreds med dine varer. Derfor giver vi dig altid 30 dages fri returret, fra den dag du har modtaget din bestilling. Det eneste krav til dig er, at varen kommer tilbage i samme stand og ikke har været brugt. Medsend original emballage og eventuelle mærkesedler. Hvis du mod forventning, skulle have fået en forkert vare leveret, eller hvis der skulle være fejl på varen, betaler vi selvfølgelig for returportoen.

I pakken bedes du vedlægge en udfyldt returformular/fortrydelsesformular, hvor du forklarer hvorfor du ønsker at returnere varen. Returformularen er vedlagt alle pakker sammen med din faktura.

Varen sendes til:

Arberg Time a.s.
Att: Ur-Specialist.dk
Ørholmvej 57
2800 Kgs. Lyngby

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelse.

Bemærk venligst at den enkelte Ur Specialist butik ikke kan tilbageføre onlinekøb i forbindelse med fortrydelsesretten.

OBS! Det er dig som kunde, som har det økonomiske ansvar for at din returnering kommer frem til os.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage af f.eks. batteri og urrem.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Kontakt venligst nærmeste Ur Specialist.
Husk at medbringe ur, garantibevis og/eller din faktura fra Ur Specialisten.

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Garanti:
Du har mulighed for at registrere dit ur hos os i vores kundeklub på http://www.ur-specialist.dk/kundeklub. Herved opnår du et års garanti, ud over de 2 års reklamationsret.

Garantien omfatter ikke:
• Defekter som er opstået som følge af overlast, misbrug, skødesløs behandling samt vandskader på ikke-vandtætte ure.
• Ridser og slitage forårsaget/forventet ved daglig brug af uret.
• Urlænker / remme i andet materiale end metal.
• Glas
• Batterier

Garantien bortfalder hvis andre end autoriserede forhandlere har foretaget indgreb i uret.