Indkøbskurv 0
  • Få professionel råd-
    givning i 59 butikker
  • Gratis levering: 1-2 dage
    på ordrer over 499,- DKK
  • 30 dages
    returret
  • e-marketHandel med tryghed
    – Vi er E-mærket
  • Få professionel råd-
    givning i 59 butikker
  • Gratis levering: 1-2 dage
    på ordrer over 499,- DKK
  • 30 dages
    returret
  • e-marketHandel med tryghed
    – Vi er E-mærket

Seiko Presage - den japanske have

22/10/2018 15.23

Seiko Presage - den japanske have

 

Seiko Presage - inspireret af den japanske have

Den japanske have er en velkendt og beundret side af japansk kultur og en inspirationskilde for denne nye Presage serie. Urskiven har den samme dybde og rige tekstur som en Karesansui eller Zen have, hvor gruset er revet i roligt flydende mønstre som bølger eller ringe i vandet. Det dybe rillede mønster på urskiven skaber dramatiske skygger akkurat som furene i gruset i en Karesansui have. Urskiven har den samme minimalistiske designæstetik som haven med sit rene og enkle udtryk og sine markante timemarkører.

Kvaliteten er tydelig i hver detalje, fra det dobbelthvælvede safirglas til den bløde kurve på sekund- og minutviserne, der betyder at de går helt til kanten af urskiven. Begge ure er med gennemsig bagkasse således at der er frit udsyn til værket.

Se hele Presage kollektionen. 

Find forhandler her

 

                                                    Vare nr.:

                                 SRPC79J1     //     SRPC81J1

 

Trimatic

Spron
Spron er legeringen på hovedfjedrer og balancefjedrer, og bliver anvendt i alle Seikos mekaniske ure. Den er ekstremt elastisk, stærk og er desuden korrosions og varmeresistent. Spron er udviklet på Tohoku Universitetet og anvendes i dag på mange områder, lige fra elektronik til medicinske formål.

Diashock
Diashock er en mekanisme, der er modstandsdygtig over for stød. Når et ur udsættes for stød, f.eks. tabes på et hårdt underlag, er den komponent der er mest udsat, balancetappen. Den er ekstrem tynd, blot 0,07 til 0,08 mm i diameter. Beskyttelse mod stød er derfor afgørende, og Seiko udviklede derfor Diashock, der beskytter balancehjulet mod stød og vibrationer. Lejet der holder balancetappen er holdt på plads med en fjeder, og når balancetappen udsættes for stød, vil den elastiske fjeder absorbere det.

Ensrettergaffel
I 1959 opfandt Seiko ensrettergaflen, der forbedrede effektiviteten af optrækket væsentligt. Det afkorter kort sagt den tid det tager at trække hovedfjederen op. Denne geniale v-form betyder at al den energi, der genereres af bevægelsen af rotorvægten, overføres til hovedfjederen uanset om rotoren bevæger sig den ene eller anden vej. Det er effektivt, enkelt og holdbart, og forlænger urets levetid væsentligt. Ensrettergaffel systemet anvendes nu af førende urproducenter overalt i verden.

 

Posted in Presse By

SEIKO